Gå til sidens indhold

Case: Region Hovedstaden og Imprivata

Med en Technical Architecture Management ressource (TAM) fra Imprivata har Region Hovedstaden sikret sig et nært forhold på både det strategiske og taktiske niveau til Imprivata, hvis løsning udgør en stor og central del af regionens infrastruktur. Kombinationen af en dedikeret TAM fra Imprivata og Conectos faste konsulenter har givet et stærkere og mere effektivt samarbejde, der driver udviklingen hurtigere frem hos Region Hovedstaden. 


Fuld fokus med TAM hos Region Hovedstaden driver udviklingen hurtigere frem!

 

Med den nye rolle bygger TAM’en i langt højere grad bro i samarbejdet mellem os, Conecto og Imprivata, og sikrer en solid kommunikation imellem alle parter”, fortæller Henning Høgh, Systemkonsulent, i Klientplatform afdelingen, CIMT hos Region Hovedstaden.

”Som kunde bliver vi løbende holdt opdateret på muligheder og udviklingen fra Imprivatas side på relevante aspekter ift. vores løsning, samt implikationerne for de mange systemer som vores løsning er integreret med. Da Imprivata-løsninger ofte er integreret med mange andre systemer, besidder TAM’en også den nødvendige viden på tværs af teknologier - enten selv eller i baglandet, der skal til for at identificere problemer og udfordringer, og i sidste ende udbedre dem. Det giver en optimal arbejdsfordeling mellem Conecto og Imprivata, hvor TAM’en arbejder på at forbedre og udvikle produktet eller koncepter – og vores faste konsulenter fra Conecto sikrer til gengæld, at det virker hos os.”

  • Fordele for Region Hovedstaden

    • Dedikeret ressource med teknisk fokus
    • Direkte opdatering af nyheder og muligheder
    • Løbende sparring på relevante muligheder og udvikling.
    • Roadmap for eksisterende og kommende projekter og opgaver.
    • Effektiv arbejdsdeling og solid kommunikation med Conecto og Imprivata.

Med den nye rolle bygger TAM’en i langt højere grad bro i samarbejdet mellem os, Conecto og Imprivata, og sikrer en solid kommunikation imellem alle parter”, fortæller Henning Høgh, Systemkonsulent, i Klientplatform afdelingen, CIMT hos Region Hovedstaden.

Proaktiv tilgang med TAM

Den nye TAM rolle er karakteriseret ved en langt mere proaktiv tilgang til dialogen med kunden. De løbende opdateringerne omfatter nemlig også viden om, hvordan andre kunder over hele verden bruger løsningerne samt best practices.

TAM’en kombinerer sin viden fra Imprivata med sin viden om kunden – i et roadmap over interessante projekter, løsninger og opdateringer, som er relevante for kunden. Dermed hjælpes Region Hovedstaden til at strukturere og implementere projekter med de rette og ønskede løsninger, så de både sikrer en optimalt fungerende installation og udnytter alle relevante aspekter af deres løsning. TAM’en sørger så at sige for fuld fokus på at strukturere og udvikle kundens installation i den ønskede retning.

 

Et forretningsorienteret perspektiv og talerør

”Udover at TAM’en driver teknologien ind hos os på vores præmisser og udfordrer os, er TAM’en også vores talerør hos Imprivata. TAM’en videregiver nemlig vores behov og ønsker til Imprivata og arbejder på vores vegne for at få dem realiseret.” Henning uddyber, ”Med den nye TAM-rolle har vi nærmest fået en ekstra ressource ind, der ser på vores løsning ud fra et forretningsperspektiv. En ressource, der ikke kun venter på at problemer opstår eller at vi henvender os. Men proaktivt præsenterer os for spændende muligheder, hjælper os med at løse udfordringer og eskalerer sager, og samtidigt skubber på med kvalitetssikring og videreudvikling af produktet i den retning, som vi har behov for. På samme måde som vores faste konsulenter fra Conecto tager højde for vores forretning – repræsenterer TAM’en vores interesser og tager udgangspunkt i vores perspektiv. Både i forhold til muligheder, udfordringer og behov for udvikling på kort og lang sigt.”

Region Hovedstaden har bla. fået løftet følgende projekter i samarbejdet med Conecto og deres TAM:

  • Mobile Device Authentification
  • NSIS-projekt
  • EPIC Conector
  • Om Region Hovedstaden CIMT

    Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) er med cirka 975 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi.

    CIMT skaber grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen ved at drive, supportere og udvikle it, medico-udstyr og telefoni på regionens 9 hospitaler, 3 tværgående virksomheder og 7 centre. Projekterne spænder vidt: Lige fra it-infrastruktur projekter til organisatorisk implementering af sundheds it-løsninger.

    CIMTs vigtigste opgave er, at sikre Region Hovedstadens knap 40.000 fuldtidsansatte en effektiv anvendelse af sundhedsteknologi på internationalt topniveau og derved sikre gode forudsætninger for en høj kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen.

”Udover at TAM’en driver teknologien ind hos os på vores præmisser og udfordrer os, er TAM’en også vores talerør hos Imprivata. TAM’en videregiver nemlig vores behov og ønsker til Imprivata og arbejder på vores vegne for at få dem realiseret.” fortæller Henning

Struktureret fokus driver udviklingen

Rammerne for den nye TAM-rolle har givet kunder som Region Hovedstaden bedre mulighed for at skabe en solid relation med deres TAM gennem faste on-site dage og en struktureret dialog om projekterne og opgaverne i det aftalte roadmap.

Som Henning understreger: ”Det skaber reelt værdi med en TAM’er, der har indgående kendskab til os, vores situation og forretning. Vi oplever et langt mere succesfuldt samarbejde, hvor vi har fået sat struktur og fokus på at drive udviklingen i den for os rette retning. For selvom Imprivata er dedikeret sundhedssektoren, så er det et amerikansk selskab, og der er rigtig mange forskelle i opbygningen og behovene mellem det danske og det amerikanske sundhedsvæsen. Derfor er TAM’en en rigtig fin løsning for os, nemlig en dedikeret ressource, der kan sikre det tekniske for os – så vi kan udnytte det bedste fra Imprivata og presse på med ønsker, der er relevante og vigtige for os i Danmark.”

×
Michala Severin
Michala Severin

Kontakt Michala Severin for at høre mere på +45 2330 7744

Kontakt