Klik og download
Newsecs løsning er vokset i takt med den danske organisation, og senest har Newsec installeret Citrix Content Collaboration som del af Citrix Workspace.
”Vi deler en masse dokumenter med en masse lejere. Det kan være lejekontrakter, synsrapporter, vedligeholdelsesplaner eller årsrapporter. Det er oftest store dokumenter, som kan fylde meget. I stedet for at sende USB-nøgler rundt eller anvende e-Boks, som både koster penge og som vores udenlandske lejere ikke kan anvende, kan vi direkte fra Outlook sende en mail til kunderne, som downloader dokumenterne direkte i vores miljø. Det gør fildeling meget nemt og friktionsløst. Alt går gennem vores server, og med mailkryptering er sikkerheden optimal,” siger Paw de Sparra Lundin.
Newsec slipper for integration op mod e-Boks, som dels kræver et NemID ved login, dels koster en transaktionspris afhængigt af dokumentets størrelse. Andre dokumentdelingsløsninger kræver, at kunderne har installeret en bestemt applikation og var derfor heller ikke en oplagt mulighed ifølge Newsec.
”Hele pointen er, at man ikke skal logge ind nogle steder som kunde, og at man ikke skal gennem andre softwareleverandører for at hente filerne. Det gør det ekstra nemt for kunderne, og er med til at nedbryde flaskehalsene i feedback- og godkendelsesprocesserne,” siger han.
10 års pardans
Conecto har gennem 10 år leveret it-infrastruktur og været trusted partner for Newsec.
”Jeg blev ansat som it-chef i 2019 og har derfor ikke været involveret i valget af Conecto i sin tid. Men jeg oplever, at de tænker meget proaktivt på kundernes vegne. Her skiller de sig virkelig ud. Kort efter COVID-19 lagde landet ned, kontaktede de os og rådgav os på den ikke-sælgende måde. Jeg føler mig meget tryg ved deres forslag og den måde, de foreslår at løse udfordringer på. Conecto har desuden en fast, loyal medarbejderstab, og det er en kæmpe fordel. De kender os, de kender vores løsning, og de ved, hvad det bedste, næste digitale skridt er for vores forretning,” siger Paw de Sparra Lundin.