Gå til sidens indhold

Case: Hovedstadens Beredskab og Citrix

Uanset hvilken opgave Hovedstadens Beredskab kører ud for at løse, er omstændighederne som oftest kritiske, og indsatsen skal være hurtig. Derfor skal de have nem og sikker adgang til de digitale hjælpeværktøjer, der understøtter deres arbejde. Besværlige sikkerhedslogin, der kræver en tablet i den ene hånd og en mobil i den anden, rimer ikke på optimal brugervenlighed. Med Citrix Endpoint Management har beredskabet i marken fået en ny, enkel brugergrænseflade, der letter det digitale arbejde on site, uden at sikkerheden kompromitteres.

 


 Ukompliceret IT-adgang er et must under komplekse arbejdsforhold
 

En borger i hovedstadsområdet ringer 112, og beredskabet rykker ud. Brandslukning, ambulancetjeneste, vejrmæssige katastrofer, samt ulykker der berører borgere og bygninger skal løses effektivt. Hovedstadens Beredskab passer på 1 mio. borgere døgnet rundt og rykker ud ca. 7000 gange om året. Ud af i alt 1.000 medarbejdere er de 800 tilknyttet det beredskab, som hver dag kører ud for at løse opgaver.

 

Behov for sikker og nem adgang til applikationer i marken

Beredskabet får løbende flere digitale hjælpeværktøjer, som skal helt ud til brugerne. Det fjerner papirarbejdet og er et led i beredskabets digilitaliseringsstrategi. Hjælpeværktøjerne er mobil- og webapplikationer, som bl.a. anvendes til at registrere data om indsatserne, gemme billeder som dokumentation og give instruktioner. Alle køretøjer, både i brand- og ambulancetjenesten, er udstyret med en tablet, der giver adgang til de forskellige applikationer, som er nødvendige for grundig opgaveløsning.  

”Beredskabet er specialister i at løse svære opgaver på ulykkessteder. Alt skal gå hurtigt, og derfor skal alle hjælpeværktøjer være tilpasset situationen. Samtidig skal sikkerheden være i top, så kritiske data ubesværet kan flyde frem og tilbage mellem hovedkontor og medarbejderne i marken. Tidligere ville løsningen have været en tablet i den ene hånd og en mobil i den anden for at logge på med tofaktor-godkendelse, som kræver en SMS-kode, og det er ikke en gangbar løsning for os. Når man billedligt talt står med brandhandsker på under kaotiske forhold og skal træffe afgørende beslutninger, skal de digitale hjælpeværktøjer ikke besværliggøre arbejdet. Tværtimod,” siger Christian Falberg Goth, Chef for IT, Digitalisering & Shared Service i Hovedstadens Beredskab.

 

  • Konkrete forretningsfordele

    Citrix Endpoint Management er en nem måde at styre og sikre alle applikationer på mobile enheder. Løsningen til Hovedstadens Beredskab giver: 

    • Højeste sikkerhed kombineret med bedst
      mulige brugeroplevelse
    • Nem central styring og distribution af
      applikationer
    • Frihed til at løse administrative opgaver
      - uanset hvor og under hvilke forhold man arbejder

”Udfordringen var derfor at finde en løsning, der kombinerer højeste brugervenlighed med højeste sikkerhed, uanset hvor og under hvilke forhold man arbejder. Beredskabsfolk skal have de bedste arbejdsbetingelser – også når det gælder digitale værktøjer,” siger han.

En sikker tunnel til alle enheder og applikationer

Det var vigtigt for Christian Falberg Goth, at løsningen skulle give den bedst mulige brugeroplevelse i praksis og ikke være drevet af teknologi. Derfor arrangerede han i samarbejde med Conecto en workshop, der involverede operative folk fra beredskabet, medarbejdere fra Alarm- & Vagtcentralen, samt IT. At få konkretiseret deres behov var helt afgørende for valg af løsning.

Valget faldt på Citrix Endpoint Management, som giver brugerne mulighed for at tilgå alle relevante applikationer i marken uden at tænke på sikkerhedslogin, samtidig med at applikationer, enheder og platform kan administreres fra centralt hold. Citrix Endpoint Management er implementeret på samtlige mobile enheder i Hovedstadens Beredskab – herunder iPads i køretøjerne og personligt udleverede tablets og smartphones. Derudover har medarbejdere fået tilbud om at få løsningen på deres egen private enhed.

”Med denne løsning gør vi det langt mere intuitivt for brugerne at anvende hjælpeværktøjerne. Eftersom alle processer er automatiserede, skal de taste så lidt som overhovedet muligt. Tofaktorgodkendelse er erstattet af VPN og mikro-VPN. Det skaber både en sikker tunnel for alle tilknyttede enheder og en sikker tunnel for distribution og adgang til applikationer. Derudover kan vi nemt styre alle applikationer og enheder centralt. Får vi en ny applikation, som skal ud på 200 enheder, kræver det blot et par enkelte klik fra vores side. Al administration er minimeret,” siger Christian Falberg Goth.

Hovedstadens Beredskab har endvidere koblet Office 365 mail og kalender, samt adgang til økonomisystemet Business Central på løsningen, så administrativt personale har nem og sikker adgang, uanset hvor de befinder sig.

  • Kort om Hovedstadens Beredskab

    Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 1.000 medarbejdere og frivillige og et samlet budget på ca. 550 mio. kr.

    Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Beredskabet er grundstammen i hjælpen til borgerne. Det er beredskabsmedarbejdere, man taler med, når man ringer 112, og som hjælper, hvis man er ramt af brand eller har behov for ambulancehjælp.

    Beredskabet dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og ambitionen er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

”Vores folk i marken har taget rigtigt godt imod den måde, de nu kan tilgå applikationer på. Det er væsentlig nemmere for dem at registrere data og anvende hjælpeværktøjerne, når de befinder sig i orkanens øje. Og vi er kun lige gået i gang. Der er langt flere digitale værktøjer på vej,”

Brugernes blåstempling er afgørende

Fra et it-mæssigt synspunkt blev løsningen hurtigt blåstemplet. Det er blevet langt mere effektivt at håndtere administration af alle enheder og rulle nye applikationer ud. Men for Christian Falberg Goth var brugernes oplevelse af løsningen det vigtigste succeskriterie.

”Vores folk i marken har taget rigtigt godt imod den måde, de nu kan tilgå applikationer på. Det er væsentlig nemmere for dem at registrere data og anvende hjælpeværktøjerne, når de befinder sig i orkanens øje. Og vi er kun lige gået i gang. Der er langt flere digitale værktøjer på vej,” siger han. 

 

Solidt kendskab til vores forretning giver tryghed

Samarbejdet med Conecto har været gnidningsløst, og det samme gælder for implementering af løsningen. Med specialistkompetencer på sidelinjen har det været nemt for Hovedstadens Beredskab at vælge den rigtige løsning.

”Jeg oplever, at Conecto har en god forståelse for vores behov og kender vores forretning. I dag samarbejder vi også med Conecto inden for andre områder. Det skaber tryghed for it-afdelingen fra start til slut. Citrix-løsningen ramte plet i forhold til både brugernes og it-administrationens behov. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at forsætte at arbejde med Conecto – dels har de et godt kendskab til os, dels er de specialister på dette område. Faktisk kigger vi allerede nu på det næste projekt sammen med Conecto,” slutter Christian Falberg Goth.

 

×
Michala Severin
Michala Severin

Kontakt Michala Severin for at høre mere på +45 2330 7744

Kontakt