Nytårshilsen fra Conecto

2021-01-GodtNytaar_Web-734x300.jpg

 

Så skriver kalenderen 2021… og mange drager nok et lettelsens suk over at det mest underlige år i mands minde endelig er slut. Hos Conecto har 2020 også været et meget specielt år hvor vi på meget kort tid har skulle tilpasse os en helt ny hverdag, både privat og arbejdsmæssigt.

Det har bestemt ikke været nemt! Men heldigvis er Conecto en virksomhed der helt grundlæggende består af en masse dygtige ildsjæle, der lever og ånder for budskabet om at ”Work is not a Place”, og som virkelig formår at stå sammen også selvom vi fysisk har været adskilt. Derfor kunne alle fra Conecto meget tidligt - og allerede inden hele Danmark rigtigt lukkede ned i midten af marts – arbejde sikkert hjemmefra og derigennem være med til at reducere risikoen for yderligere smittespredning i samfundet. Det gjorde også, at vi meget hurtigt kunne hjælpe en masse virksomheder med lynhurtigt at etablere tusindvis af sikre hjemmearbejdspladser under corona, og derved gøre vores lille del til at Danmark kunne komme så sikkert og økonomisk forsvarligt gennem pandemien som muligt.

Som på så mange andre arbejdspladser, er vi dybt afhængige af at kunne sparre og samarbejde med kollegaerne i det daglige. Som en konsulentvirksomhed var det heldigvis ikke nyt for os, at kollegaerne ikke altid sad ved skrivebordet ved siden af, men ofte hos forskellige kunder, hvor opgaverne løses. Med corona’ens indtog sad vores konsulenter nu ikke længere fysisk ude hos kunderne, men arbejdede primært remote hjemmefra – men kontakten og samarbejdet med kollegerne var for os heldigvis normalt og velkendt via de mange forskellige digitale platforme.

Med udsigten til en bred vaccinering i samfundet er der al mulig god grund til at tro på at vi i løbet af 2021 kommer tilbage til en hverdag vi kender fra pre-corona. Dog for manges vedkommende med ny viden, om at arbejde ikke kun er noget der sker fra skrivebordet på arbejdspladsen, men at der også er store fordele ved at kunne arbejde meget mere fleksibelt i forhold til hvorfra og hvornår man arbejder. Ingen savner de daglige bilkøer eller trængslen i den offentlige transport! På samme måde har vi opdaget hvordan digitale møder ofte også er lig kortere og mere effektive møder.

Vi har i Conecto også oplevet hvor afgørende det er at fastholde den sociale interaktion også på distancen. Mennesker er af natur sociale individer og selvom vi altid har været vant til at arbejde væk fra hinanden og fra kontoret, er kontoret også et traditionelt samlingspunkt.  Man mødes ved kaffemaskinen eller fredagsbaren og får samlet op, og det er også her mange nye ideer bliver født – noget som er helt afgørende for en teknologivirksomhed som vores. Igennem corona-tiden har vi hele tiden forsøgt at dyrke det sociale hos kollegaerne og har fra start haft stor succes med vores virtuelle fredagsbarer, on-line frokoster og senest var vores juleafslutning også en ren digital oplevelse. Når det er sagt, glæder vi os – ligesom som mange andre – til at man igen kan mødes fysisk både med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere – ja både på arbejde og privat! 

Året har også budt på flere positive ting for os. Vi er først og fremmest stolte over den forskel vi har gjort for vores kunder i løbet af året, ikke mindst via de 31 virtual round tables vi har afholdt, hvor i alt mere end 160 personer igennem året har deltaget og har kunne diskutere og sparre med andre om, hvordan teknologien bedst kan bringes i spil til at understøtte de aktuelle forretningsmæssige udfordringer man oplever. Vi har fået en overvældende positiv respons på vores virtuelle round tables og det er helt sikkert noget vi kommer til at fortsætte med i det nye år!

2020 var også året hvor vi gennemførte vores første medarbejdertilfredshedsmåling i Conecto, som udover en masse positiv feedback også vist en employee Net Promoter Score (eNPS) på hele 76. Det er noget vi som virksomhed er piv-stolte og dybt taknemmelige over. Det betyder ubeskriveligt meget at alle vores kollegaer, der har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne i 2020, på trods af corona og på trods af et stort arbejdspres synes at Conecto er et fantastisk sted at være og et sted de meget gerne vil anbefale til andre! Vi kan se at kunderne også synes rigtig godt om Conecto og vi glæder os til i 2021 til at kunne byde en hel masse nye kollegaer velkomne!

Økonomisk kommer Conecto ud af 2020 med det bedste resultat i vores historie, hvilket – heldigvis – ikke kun kan tilskrives den hærgende corona-pandemi, men først og fremmest skyldes at vi er kommet på plads med en meget skarpere strategi, hvor vi bl.a. er lykkedes med både at få defineret og etableret tre helt centrale forretningsområder: User Experience, Cloud Transformation og User Behavior. Vi kan allerede nu se, at den stærke positive udvikling fortsætter ind i 2021, hvor der er planlagt en masse spændende projekter sammen med vores kunder indenfor de respektive forretningsområder! Alt i alt går vi i Conecto meget stærkere ud af 2020.

Med disse ord, vil jeg på vegne af hele Conecto gerne sig tak til alle vores kunder og samarbejdspartnere for spændende dialoger og godt samarbejde i 2020 – og vi glæder os til at fortsætte i 2021!

Bedste hilsner,

Tobias Nawrocki, Adm. Direktør, Conecto