Conecto udvider - og flytter

Flytning.jpg

Conecto udvider – og derfor flytter vi bopæl

I Conecto er det lykkedes os at skabe en ånd og en firmakultur med højt til loftet, hvor der er plads til alle, og hvor alle bliver hørt og inddraget ligeværdigt. Det er en ånd, vi værner om, især nu hvor Conecto vokser.

Conectos vækstrejse har dog resulteret i, at der begyndte at blive kortere og kortere afstand til loftet i vores lokaler på Ragnagade 7. Det var derfor på tide, at Conecto fandt et nyt sted at bo. Et sted som kan rumme vores entreprenørånd, engagement, faglighed og frem for alt vores familieforøgelse. Og det kræver nu engang en del rummelighed.

Derfor skifter vi vores lokaler på Østerbro ud med langt flere kvadratmeter i Søborg.

Den 24. marts flyttede vi helt ud af vores gamle lokaler, og mens vi pakkede sammen, mindedes vi alle de gode år, vi har haft der. Nu glæder vi os bare til at flytte ind i de nye lokaler, men vi må vente lidt endnu. Vi har nemlig sat en masse håndværkere i gang med at renovere stedet, så det matcher Conectos ånd i de næste mange år.

Her midt i ventetiden betragter vi os selv som optimistiske nomader – vi kommer nemlig til at arbejde forskellige steder fra, indtil vi den 1. maj 2017 kan flytte endeligt ind. Til gengæld ved vi, hvad der venter os, og det gør os meget glade. Frem til maj kan I følge med i vores alternative arbejdspladser på Facebook