I min rolle som studentermedhjælper hos Conecto beskæftiger jeg mig med en bred vifte af kommunikations - og marketingsrelaterende opgaver. Rollen indebærer, at jeg er med til at varetage SoMe platforme, hvor jeg både skaber værdifuldt content, udarbejder skriftlig kommunikation samt koordinerer og assisterer på andre relevante projekter/opgaver, der må være på det pågældende tidspunkt.
Jeg er uddannet markedsføringsøkonom fra CPH Business, som har dannet grundlag for min professions bachelor i Innovation og Entreprenørskab, som jeg studerer på nuværende tidspunkt. Min faglige viden har givet mig en solid forbruger-, markeds - og forretningsforståelse, som jeg drager fordel af i mit arbejde i min rolle som studentermedhjælper.
Jeg ser frem til at bidrage med min faglige - og praktiske viden- og dermed tage del i en fantastisk udvikling hos Conecto.