
Munter / Fagligt nysgerrig / Radioamatør
Tom er altid en munter sjæl med et positivt syn på livet. Mottoet er at smil og humor er den kortest vej mellem 2 mennesker. Det er med til at gøre hverdagen bedre og sjovere – for alle på kontoret.
Rent fagligt går Tom nysgerrigt og metodisk til værks. Han afsøger både mulige og umulige faldgruber, og tilgår altid arbejdsopgaverne med en løsning for øje. Der er dermed ikke ret meget, der kommer som en overraskelse, når Tom er involveret. Hvilket passer som hånd i handske for Support & Operations-teamet.
”Jeg bygger og koder små elektroniske monitoreringskredsløb i fritiden, hvor den sjove udfordring er at få ideen, bygge, kode og opsamle data. Jeg er også radioamatør, og når vejret er til det, lytter jeg ofte til, hvad der sker rundt om i hele verden. Det skal naturligvis også oplevelse – og mit personlige motto er selvfølgelig ”at rejse er at leve”. Og når muligheden tillader det, pakker vi bilen og kører sydpå!”