
Målrettet | Nysgerrig | Fodboldnørd
Sebastian er en imødekommende og hjælpsom person. Han værdsætter det gode samarbejde, fordi han tror på, at de bedste løsninger findes i fællesskab. Sebastian ser sig selv som målrettet, og ingen opgave er for lille, hvis Sebastian har sat sig for at gennemføre den.
Sebastian trives godt i sammenspillet mellem organisation, forretning og økonomi, hvilket gør ham til en slags generalist. Han er motiveret af, hvordan IT kan bidrage til at effektivisere den enkeltes arbejdsgang. Sebastian er desuden fascineret af nye innovationer og teknologier, der er med til at ændre måden, vi lever og arbejder på. Denne nysgerrighed kommer til udtryk både inden og udenfor arbejdspladsen.
”Jeg er nysgerrig af natur og elsker at fordybe mig i mine interesser, hvad enten det handler om at finde den perfekte måde at lave min morgenkaffe på, eller digitalisere familiens VHS-bånd i den bedst mulige kvalitet. Uanset hvilket projekt, jeg har sat mig for, så finder jeg den mest optimale løsning. Derudover er jeg en stor fodboldnørd, så hvis I vil have en snak om Premier League, skal i bare komme til mig.”