
Humørbombe / Dedikeret / Familiefar med stort F
Ibrahim er en humørbombe, der altid formår at give folk omkring ham et smil på læben. Han er ikke bleg for at komme med en kæk kommentar, men det er altid sagt med et blink i øjet. Hans sociale og friske karakter gør, at han er god til at danne og opretholde gode relationer.
Ibrahim er dedikeret og gør en dyd ud af at være effektiv, grundig og skabe resultater i sin rolle som Account Executive. Han er engageret i hans relationer både indenfor og udenfor Conecto og stræber altid efter at gå den ekstra mil for at have positiv og betydelig indflydelse. Det kommer særligt til udtryk, når han med sit idérige sind kommer med nye inputs til forbedringer i Conecto.
“Det er vigtigt for mig at bruge tid sammen med min familie, så når jeg ikke er på kontoret eller ude hos kunder, så bruger jeg stort set alt min tid på min kone og børn. Jeg vil dog heller ikke løbe fra, at jeg også er glad for en festlig aften med mine kollegaer.”