
Uoriginal / Utrættelig / Uforbederlig
Daniel er den uoriginale nørdetype, som er udadvendt og ekstrovert. Han stortrives i et fællesskab og det afspejler sig i Conecto HQ. Rygter vil sige, at man ikke er i tvivl, når Daniel er på kontoret i Søborg.
Daniel er utrættelig og hårdtarbejdende, samtidigt med at smilet aldrig er langt væk fra mundvigen. Han er god til at finde vej i junglen af udfordringer, der oftest er i it-miljøer og projekter. Han styrer sikkert efter den bedste løsning i tæt samarbejde med kunderne, kollegaerne og teknologipartnere.
“Jeg har nok en temmelig skæv humor og direkte facon. Heldigvis ved dem, der kender mig, at det er kærligt ment. Jeg hader at blive fotograferet og være i centrum, men på en eller anden måde lykkedes hverken det ene eller det andet. Måske er det fordi, jeg elsker at fortælle sjove historier og komme med kvikke bemærkninger.”