Mindfulness

For en bedre hverdag både på arbejde og hjemme

Holdet bag vores mindfulness-projekt - Julie Bengtsson og Sandra Tranbjerg

Work is a happy place

Work is not just a place => Work is a happy place

I Conecto ved vi, at velvære og sundhed ikke kun drejer sig om fysisk motion. Vi har rygende travlt med en masse spændende og udfordrende opgaver, hvilket gør hverdagen sjov og varierende. Vi ved dog også, at dette kan lægge et stort arbejdspres på den enkelte medarbejder. Derfor drejer velvære sig i høj grad også om vores alles mentale sundhed her i Conecto.

“Vi ønsker at gøre, hvad vi kan for at hjælpe vores ledere og medarbejdere med at skabe en sund og balanceret arbejdskultur og herunder forebygge stress og øge arbejdsglæden”, Julie Bengtsson, People & Culture Lead, Conecto.

Sund og balanceret arbejdskultur

For at skabe fokus på netop mental helbred og trivsel, og give vores medarbejdere konkrete redskaber, kickstartede vi i slutningen af 2022 et 6 måneders projekt i samarbejde med Velliv Foreningen og Mindful at Work, der skulle undervise os i mindfulness.

Projektet afsluttes juni 2023, men den mentale træning skal holdes ved lige. Derfor har vores medarbejdere adgang til et univers af mindfulness sessioner, materiale og øvelser vi har gennemgået i løbet af året.

Mindfulness session med Mindful at work
medarbejderprofilbillede af Sandra Tranbjerg

Fokus på det gode arbejdsliv

Sandra Tranbjerg, booking coordinator, som har været med til at starte projektet op i Conecto, fortæller:

”Det er vigtigt for os alle at have fokus på det gode arbejdsmiljø i en travl hverdag. Vi er alle nødt til at finde en sund balance, så arbejdsliv og privatliv går hånd i hånd. Derfor har dette projekt været en spændende rejse at være på sammen med mine kollegaer. Vi er blevet klogere med en masse viden og erfaring fra Helle Iversen fra Mindful at Work, og har selv prøvet, hvordan Mindfulness kan gøre en forskel for os hver især og give en god pause i løbet af dagen.”

”Personligt har jeg selv haft stor gavn af at stille skarpt på, hvad JEG har brug for i løbet af min arbejdsdag. Derfor er det blevet en daglig rutine for mig at gå en tur, når jeg har brug for frisk luft og fornyet energi. Jeg er meget glad at være en del af en arbejdsplads, hvor man tager mentale sundhed og et godt arbejdsmiljø seriøst!”

Se en kort video, hvor Thor fortæller, hvad Mindfulness betyder for ham:

Om Conecto

I Conecto lever vi for at gøre vores kunder mere effektive og mobile. Vores redskab er skræddersyede IT-løsninger med fokus på solide branchestandarder, optimale brugeroplevelser og kompromisløs sikkerhed. Det har vi gjort i over 20 år, og det går rigtig godt.

Kulturen hos Conecto er præget af stor entreprenørånd, engagement og faglig dygtighed. Vi er en meget flad, tæt og uformel organisation, hvor der er højt til loftet, en super social stemning og stor respekt for det enkelte individ. Vi er på en vækstrejse, og det giver altid spændende udfordringer og muligheder for dem, der kan og vil med på turen.