Gå til sidens indhold

Regnskabsmedarbejder

Vi søger en resultatorienteret og ambitiøs kollega, som ved ALT, hvad der er værd at vide om opgaverne i en regnskabsafdeling. Er det dig?


Vi søger en resultatorienteret og ambitiøs kollega til vores regnskabsafdeling.

Så har du styr på debet og kredit og er du vant til at varetage alle de arbejdsopgaver der nu er i en regnskabsafdeling. Kan du lide at få tallene til at stemme og sikre at det sker struktureret og effektivt og kan du samtidig klare opgaverne med et smil og har lyst til at hjælpe dine kollegaer med at se sammenhænge mellem tal og forretning og – kort sagt, ved du ALT, hvad der er værd at vide om opgaverne i en regnskabsafdeling? - Så er det dig, som vi leder efter!

Ikke to dage er ens hos os, og du vil aldrig komme til at kede dig. Du skal være klar til at påtage dig opgaver inden for mange forskellige områder
 
Med reference til vores CFO bliver din primære opgaver at:

  • Bidrage til optimering af arbejdsgange og processer
  • Momsrapportering og betaling
    Afstemningsopgaver og rapporteringer i forbindelse med månedsafslutningen
  • Indrapportering til løn, samt bogføring og afstemning
  • Afstemning af bankkonti, anlægsaktiver og andre aktiver og passiver
  • Bogføring og afstemninger af finansposter generelt, herunder periodiseringer
  • Fakturering af produktsalg og salg af ydelser
  • Varetage debitor- og kreditorbogholderiet, herunder betalinger, afstemning og opfølgning

Vi skal desuden i gang med at udvælge et nyt ERP-system, og du vil få en væsentlig rolle i dette forretningsprojekt.

Desuden ser vi gerne at:

  • Du har et stort personligt drive og engagement, der fører til resultater, og du ser det som en fornem opgave at sikre et velfungerende og effektivt bogholderi.
  • Din baggrund gør dig i stand til hurtigt at skabe overblik over vores selskab og tage ansvar for bogholderiet
  • Du er struktureret og kan lide at have orden i tingene
  • Du har overblik og udpræget ordenssans og fungerer godt i en proaktiv rolle, hvor du sætter pris på at være en del af et team, der sammen får tingene til at lykkes – men du skal også kunne arbejde selvstændigt
  • Du har en praktisk baggrund med flere års erfaring med bogholderi – Gerne fra IT branchen. Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til C5 og Microsoft Office-pakken

Vi vil forsat være én af Danmarks stærkeste IT-konsulenthuse, og dét kræver, at vi har de bedste medarbejdere. Derfor investerer vi i vores medarbejdere og bestræber os konstant på at udvikle vores kompetencer og udnytte nye muligheder. Til gengæld forventer vi at vores medarbejdere investerer i vores virksomhed gennem flid, glæde, handlekraft og vindermentalitet.

Om Conecto A/S

Som medarbejder i Conecto bliver du en del af en familie bestående af 35 superspecialister med store ambitioner om at bruge IT til at arbejde smartere og skabe mere værdi for bruger ne. Du skal kunne finde dig til rette i en virksomhed, hvor vores kunder skal opleve os som deres ledende IT-partner. Vi er værdi- og løsningsskabende og har meget stærke ekspertiser inden for vores kerneområder som er Citrix, Cisco, Imprivata samt en lang række services.

Du får en unik mulighed for selv at præge din hverdag i en virksomhed, der har viljen til at lykkes. Kulturen i Conecto er præget af stor entreprenørånd, engagement og faglig dygtighed. Vi er en meget flad, tæt og uformel organisation med højt til loftet, en super social stemning og med stor respekt for det enkelte individ. Conecto er på en vækstrejse, og det giver altid spændende udfordringer og muligheder for dem, der kan – og vil – med.

Ansøgning og spørgsmål

Ansøgning og spørgsmål stiles til Dahl & Kjærgaard, som varetager rekrutteringen. Du kan få yderligere oplysninger om stillingen, ved at kontakte Jesper Dahl Hede på tlf. +45 26727030 eller CFO Anna Bruun Nielsen på tlf. +45 25162116.
Samtaler gennemføres løbende.

Du kan ansøge stillingen ved at benytte nedenstående ansøgningslink.

Rekrutteringsfirmaet Dahl & Kjærgaard Human Resources deltager i udvælgelsen og linket fører til deres rekrutteringssystem. 

Send din ansøgning - klik her