Conecto søger

Operations Consultant

Er du vores nye kollega?

Brænder du for en alsidig hverdag, hvor du får masser af ansvar og indflydelse. Er du proaktiv og opsøgende, og er du klar til at hjælpe kunden med den bedste IT-løsning? Lige nu søger vi en Operations Consultant til vores Support & Operations afdeling. Er det dig?

Stillingsopslag omkring ny operations consultant

Hvem er vi?

Conecto er et IT-konsulenthus og er én af Danmarks førende leverandører af teknologi til at levere verdensklasse brugeroplevelser. Vi er specialister i Citrix, ADC, Imprivata og Microsoft platformen, og i over 20 år har vi serviceret vores kunder med skræddersyede løsninger inden for vores kompetencefelt. Vi vækster markant, også indenfor vores service- og driftsaftaler, derfor søger vi endnu en kollega.

 

Dit nye team

Du bliver en del af Support & Operations afdelingen, som består af 5 dedikerede medarbejdere. Afdelingen er vokset ud af Conectos konsulentforretning og har derfor et naturligt fokus på Citrix, Imprivata, Microsoft og altid med brugeren i centrum. Teamets arbejde og services er struktureret omkring en ITIL baseret metodik med et fokus på proaktivitet og kontinuerlig dynamisk udvikling.

Din daglige leder bliver Theis, som har fokus på at skabe et positivt og engagerende arbejdsmiljø. Han er altid klar til sparring og forventer, at du er selvdreven og – lige som resten af teamet – sætter teamwork, samarbejde og sammenhold højt.

 

Hvem er du?

Du har et bredt IT-kendskab, sætter en ære i at levere en sikker og stabil IT-drift, er serviceminded og altid klar til at give en hånd med. Det er naturligt for dig at have en konstruktiv kundekontakt. Du forstår kundens og brugernes hverdag, problematikker og udfordringer, så du kan levere de bedste løsninger, der skaber den bedste værdi for kunden. Du ønsker at arbejde i en organisation, som bygger på teamwork og vidensdeling.

Vi forestiller os, at du har erfaring med:
–        Microsoft 365
–        Windows desktop
–        Stærke skriftlige og mundtlige kundskaber i dansk og engelsk
–        Kundebesøg og -rådgivning

Det er et plus, hvis du har kendskab til Citrix, men ikke et krav. Du kan have en IT-supportuddannelse eller anden relevant uddannelse eller baggrund. Vigtigst er, at du trives i en alsidig hverdag, at du finder det naturligt at tale med kunden og kollegerne, og at du kan arbejde selvstændigt.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du vil blive en del af en flad, tæt og uformel organisation, hvor der er højt til loftet med stor respekt for det enkelte individ. Det er en arbejdsplads med super sammenhold og masser af sociale arrangementer. Du vil sidde med mange forskellige opgaver, og der er mulighed for videreuddannelse og certificeringer indenfor relevante områder, fx Intune og på sigt Azure. Du bliver en del af en virksomhed i konstant forbedring og udvikling, en virksomhed hvor vi lover, at du bliver dygtig indenfor dit felt.

 

Ansøgning

Send dit CV eller link til din opdaterede LinkedIn profil (du behøver ikke skrive en særskilt ansøgning) til job@conecto.dk – mærk emnefeltet m. ”Operations Consultant”. Bemærk: vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, så snart vi har fundet den helt rigtige kandidat. Vi ser derfor frem til at høre fra dig hurtigst muligt, hvis du er interesseret i at blive en del af Conecto.

Hvis du vil vide mere om teamet eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operations, Lars Frederiksen på telefon 4011 4098 eller e-mail lfr@conecto.dk eller Team Lead, Theis Kaae på telefon 2118 0417 eller e-mail tka@conecto.dk.

Tiltrædelse: Snarest mulig eller efter aftale

Lokation: København

Om Conecto

I Conecto lever vi for at gøre vores kunder mere effektive og mobile. Vores redskab er skræddersyede IT-løsninger med fokus på solide branchestandarder, optimale brugeroplevelser og kompromisløs sikkerhed. Det har vi gjort i over 20 år, og det går rigtig godt.

Kulturen hos Conecto er præget af stor entreprenørånd, engagement og faglig dygtighed. Vi er en meget flad, tæt og uformel organisation, hvor der er højt til loftet, en super social stemning og stor respekt for det enkelte individ. Vi er på en vækstrejse, og det giver altid spændende udfordringer og muligheder for dem, der kan og vil med på turen.