Gå til sidens indhold

Associate Consultant – Networking/ Cyber Security

Er du vores nye kollega? Vi søger en engageret studerende, som har kompetencer inden for netværk og/eller cyber security. Mest af alt skal du have mod på at lære og udvikle dine kompetencer i praksis, og derigennem blive en af fremtidens konsulenter som er passionerede omkring IT-løsninger til at levere verdens bedste brugeroplevelser.

Kickstart din karriere - allerede som studerende!

Er du vores nye kollega? Vi søger fremtidens konsulenter som er passionerede omkring IT-løsninger til at levere verdens bedste brugeroplevelser, og har mod på at lære og udvikle sine kompetencer i praksis. 

Vi søger en engageret studerende, som har kompetencer inden for netværk og/eller cyber security, da vi oplever en stigende efterspørgsel inden for dette område hos vores eksisterende kunder.

I Conecto tror vi på, at de bedste konsulenter bliver skabt under studieforløbet, hvor vores Pre-graduate Programme har til formål at skabe fremtidens konsulenter. Du får under titlen som Associate Consultant muligheden for at kombinere din viden fra dit studie i praksis og dermed udvikle vigtige kompetencer ved at kaste dig ud i spændende, selvstændige og meningsfulde opgaver tidligt i din karriere. Vi skræddersyer dit personlige udviklingsprogram for at sikre, at du har de bedste forudsætninger for at blive en dygtig og værdifuld konsulent.

Hvem er vi?

Conecto er et IT-konsulenthus og er en af Danmarks førende leverandører af teknologi til at levere verdensklasse brugeroplevelser. Vi er specialister i Citrix, ADC, Imprivata og Microsoft platformen, hvor vi i over 20 år har serviceret vores kunder med skræddersyede løsninger inden for vores kompetencefelt. Vi vækster hurtigt og ønsker at inddrage nye unge og kompetente talenter, som ønsker at få rig mulighed for at udvikle og finde sig til rette i erhvervslivet allerede inden endt kandidat.

Hvem er du?

I rollen som Associate Consultant i vores Pre-graduate Programme har du kompetencer inden for netværk og/eller cyber security. Du er enten på dit sidste år af din bachelor eller første år af din kandidatuddannelse.

Du har enten haft fag eller taget kurser, der har givet dig indblik i flere af følgende emner: 

  • netværksteknikker (TCP/IP, firewall, vlans)
  • http protokoller
  • SSL-certifikater
  • SIEM systemer
  • IDS/IPS-systemer og/eller Windows forensics

Vi forventer dermed, at du har den grundlæggende forståelse for netværk, hvor vores dygtige netværkskonsulenter vil hjælpe dig i dit arbejde med at udvikle nye sikkerhedsløsninger samt løse vores kunders udfordringer.

Som person har du konsulent-genet i dig, hvor du er åben, lyttende og tilstedeværende, samt nysgerrig på kunders IT-forretning og arbejdsgang. Du samarbejder godt med andre mennesker og god til at indgå i forskellige teams, og kan samtidig påtage dig selvstændige opgaver undervejs, som du vokser i din rolle som Associate Consultant. 

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som en del af Conectos Pre-graduate Programme er vi fokuseret på din læring og udvikling, og ønsker, at du har rig mulighed for sparring med erfarne IT-konsulenter. Du vil både få tildelt en buddy og en mentor, der alt efter din uddannelsesmæssig baggrund, kompetencer og interesser, vil skræddersy en uddannelsesplan til dig. Vi tror på, at dette er det bedste fundament for, at din motivation er i højsædet og vedvarende i takt med, at du påtager dig flere og flere selvstændige opgaver undervejs. Du vil samtidig blive en del af Conecto Academy, som består af andre studerende, hvor vores yngre talenter har et fantastisk sammenhold med rig mulighed for vidensdeling og realisering af kreative idéer og spændende projekter. 

Ansøgning

Send dit CV og ansøgning direkte via Graduateland eller til job@conecto.dk – mærk emnefeltet m. ”Associate Consultant”. Hvis du vil vide mere om teamet eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Caroline Nyrop-Larsen på telefon 20970980 eller e-mail cnl@conecto.dk 

  • Tiltrædelse: Snarest mulig eller efter aftale
  • Ansættelse: 15 timer/uge med udsigt til 37 timer/ugen som færdiguddannet 
  • Lokation: Søborg 

Bemærk: vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, så snart vi har fundet den helt rigtige kandidat. Vi ser derfor frem til at høre fra dig hurtigst muligt, hvis du er interesseret i at blive en del af Conecto. 

Om Conecto

I Conecto lever vi for at gøre vores kunder mere effektive og mobile. Vores redskab er skræddersyede IT-løsninger med fokus på solide branchestandarder, optimale brugeroplevelser og kompromisløs sikkerhed. Det har vi gjort i over 20 år, og det går rigtig godt. Kulturen hos Conecto er præget af stor entreprenørånd, engagement og faglig dygtighed. Vi er en meget flad, tæt og uformel organisation, hvor der er højt til loftet, en super social stemning og stor respekt for det enkelte individ. Vi er på en vækstrejse, og det giver altid spændende udfordringer og muligheder for dem, der kan og vil med på turen.

Du kan læse mere om dine nye kolleger på conecto.dk/moed-familien.