Round Table

Er du klar over, at Privileged Access Management kan imødekomme nogle af kravene i det kommende NIS2-regulativ?

Dato: 7. februar 2023 09:00-11:00 Conecto, Gladsaxevej 376, 2860 Søborg Gratis Deadline: 6. februar 2023

Deltag i round table om Privileged Access Management og NIS2-regulativet

I medio 2024 skal over 1.400 danske virksomheder have implementeret en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger grundet et tillæg til GDPR-reglerne kaldt NIS2-regulativet. Et af minimumskravene er, at beskyttelsen af de administrative brugerkonti skal optimeres for at sikre væsentlige data og forhindre cyberangreb.

På dette round table kigger vi nærmere på, hvordan I kan imødekomme nogle af kravene til det kommende NIS2-regulativ.

Skab processer for løbende at sikre jeres privilegerede konti

NIS2 bliver en høj prioritet hos mange danske virksomheder frem mod medio 2024, hvor foranstaltningerne jf. regulativet skal være på plads.

Et af de områder, vi ser der skaber udfordringer og som kan være svære at gribe an, er organisationens privilegerede konti. Det er konti, der har udvidede rettigheder eller adgange til organisationens centrale it-systemer, ressourcer og følsomme data.

Det giver sig selv, at det er kritisk at have helt styr på netop disse konti: hvem har adgang og hvordan bruges denne adgang. Samtidigt kan det være svært at skabe overblik over dem alle, da organisationer oftest har adskillige privilegerede konti ift. forskellige systemer. Uden et overblik er der stor risiko for, at adgang til organisationens mest følsomme data og kritisk infrastruktur ryger i de forkerte hænder.

Deltag i diskussionen

Deltag i diskussionen og hør samtidigt Conectos vinkel på, hvordan I med en PAM løsning får mulighed for at beskytte, overvåge, kontrollere og revidere alle privilegerede systemkonti. Både ud fra et bruger- og systemperspektiv på tværs af hele jeres it-miljø!

Thomas Lehmann og Tobias Håkansson fra Conecto gennemgår, hvordan en PAM løsning netop kan sikre alle jeres privilegerede adgange og konti, og dermed løse en af udfordringer ved NIS2. Undervejs diskuterer vi emnet ud fra jeres erfaringer, behov og udfordringer.

Sæt kryds i kalenderen og brug en formiddag i selskab med Conecto og andre IT-chefer og -ansvarlige. Vi inspirerer hinanden, sparrer og udveksler erfaringer og udfordringer. Du er som altid velkommen til at tage en kollega med. Så kan I få et fælles grundlag for at arbejde videre med emnet.

Vi byder på let morgenmad kl. 8:30. Selve programmet starter kl.9, og vi slutter kl.11. Har du ikke mulighed for at deltage fysisk, kan du tilmelde dig som virtuel deltager i tilmeldingsformularen.

Dette event har været afholdt.

Er du interesseret i at høre mere om emnet, så tag kontakt til os!

Privelegde Access Management kan imødekomme dele af NIS2 regulativet

Lad os tale om jeres digitale muligheder

Hos Conecto tror vi på, at it handler om mennesker. Med fokus på vores kunders visioner og praktik, udvikler vi meningsfulde it-løsninger, der forandrer og forbedrer menneskers hverdag.

Thomas Lehmann

Head of Digital Health