Ønske om færre teknologier og bedst mulige brugeroplevelse
Citrix Cloud har givet den danske high-end kameraproducent Phase One lynhurtige responstider på sine produktionssites i Israel og Japan, samt kontorer i USA og Hong Kong. Virksomhedens internationale brugere oplever nu at være helt tæt på datacentret i Danmark, selvom der er mange tusinde kilometer imellem. Som et resultat af samarbejdet med Conecto om Citrix Cloud har Phase One desuden lavet et markant skift i sin it-strategi.
Phase One er verdens førende producent af high-end kameraer og sælger kameraudstyr til mange hundrede tusinde kroner til verdens mest krævende fotografer, herunder til produkt- og reklamefotografering, samt industriel fotografering. Sidstnævnte er et forretningsområde i vækst, og Phase One har særlig fokus på mapping af landskabstypografi og inspektion af svært tilgængelige bygninger og områder ved hjælp af bl.a. droner. Virksomheden har eksisteret i 30 år og har produktionssites i Israel og Japan, udvikling og markedsføring i Danmark, samt kontorer i USA og Hong Kong.
It-afdelingen i Phase One har tidligere stået for alting selv og drevet arkitekturen sammen med enkeltmandskonsulenter. Og det var også tilfældet, da Phase One opgraderede til nyeste generation af Citrix-platformen i 2022. Dog fungerede løsningen ikke optimalt. Den var ustabil, og svartiderne til Israel og Japan var for lange.
”Vi måtte erkende, at de dage er ovre, hvor vi kan hive teknologier ind og massere dem så meget, at de passer til vores måde at gøre tingene på. Det fandt vi ud af under opgraderingen fra en gammel til en ny on-premises Citrix-platform. Vi har brug for at gøre det 100% rigtigt fra start og læne os op ad best practices, så vi undgår at bruge mange supporttimer om ugen på at løse problemer. Vi skal konsolidere de teknologier, vi anvender, og få systemerne til at præstere endnu bedre. Vores nye mantra er færre teknologier, høj oppetid, høj kvalitet og bedst mulige brugeroplevelse. Ikke mindst for de medarbejdere, der sidder på den anden side af jorden og dermed er mange tusinde kilometer væk fra datacentret i Danmark,” siger Christian Krogh, Head of IT i Phase One.

Conecto havde den know-how, vi manglede
Derfor besluttede Phase One at række ud efter en Citrix-ekspert. Gennem en driftspartner fik Phase One kontakt til Conecto, som lavede et review af Citrix-platformen. Der manglede et overordnet designkoncept for at sikre lav latency til særligt de to produktionssites i Israel og Japan.
“Vi havde selv overvejet at investere i en dedikeret MPLS-linje (Multi-Protocol Label Switching) til Japan for at reducere svartiden, som på det tidspunkt var oppe på 250-300 m/s. Men omkostningerne var høje, og investeringen ville kun komme Japan til gode. Conecto foreslog i stedet Citrix Cloud, som ville løse den høje svartid på alle sites, også i Israel, USA og Hong Kong. Conecto havde den know-how, vi manglede og hjalp os med et enkelt designkoncept, som kunne løse alle udfordringer,” siger Christian Krogh.
Med Citrix Cloud er arkitekturen hybrid. Phase One har Citrix Worker Servers i datacentret i Danmark. Publiceringsdelen går via Microsoft Azure i Europa med udgange i Japan, Israel, USA og Hong Kong.
”Det er også bemærkelsesværdigt at tænke på, at den sidste on-premises opgradering vi lavede i efteråret 2022, tog ca. fire måneder. Og endda ikke fungerede optimalt. Implementeringen af Citrix Cloud startede kort før jul i 2022, og vi var fuldt oppe at køre efter blot en uge. Det er en ret markant forskel.”
Christian Krogh, Head of IT, Phase One.
Fordelene for Phase One
- Bedre brugeroplevelse
- Driftsstabilitet
- Bedre latency performance
- Frigivelse af tid
- Færre supporttimer
- Færre teknologier
- Stærkt forenklet håndtering af klienter
Svartiden er minimeret
”Vi har hurtigt mærket fordelene ved Citrix Cloud. Dels har vi fået en enorm stabilitet i driften, og svartiden er minimeret. Det har styrket brugeroplevelsen på internationalt plan. Tilbagemeldingen fra Japan og Israel er mere positiv, end vi havde turde håbe på. Der er ikke længere forskel på svartiden, om man arbejder i Danmark eller Japan. Derudover bruger vi kun to timer om ugen på support mod tidligere to timer om dagen, og prisen er fast. Havde vi valgt MPLS, ville omkostningerne løbende stige i takt med behovet for mere båndbredde. Det slipper vi for med Citrix Cloud,” siger Christian Krogh og fortsætter:
”Det er også bemærkelsesværdigt at tænke på, at den sidste on-premises opgradering vi lavede i efteråret 2022, tog ca. fire måneder. Og endda ikke fungerede optimalt. Implementeringen af Citrix Cloud startede kort før jul i 2022, og vi var fuldt oppe at køre efter blot en uge. Det er en ret markant forskel.”
Phase One har nu samme opsætning som mange andre af Conectos kunder, og det giver frihed til at fokusere på andre ting i it-afdelingen. Det er slut med at trimme og tweake systemerne selv.
”Jeg er ekstremt godt tilfreds med, at vi nu læner os op ad best practices. Vi holder snuden i sporet i forhold til at løse de største problematikker, dvs. der hvor vi har flest brugere, og der tidligere opstod flest fejl. Conecto har været meget professionelle og kompetente hele vejen, og de forstod platformen og kunne eksekvere meget hurtigt. Jeg er virkelig glad for, at vores driftspartner Strato anbefalede Conecto, for de er Citrix-specialister. Det mærker man straks. Samarbejdet har givet os ro og gode resultater,” siger han.
Driftspartneren Strato, som fortsat står for drift hos Phase One, har haft en tekniker med i hele processen.

Lad os tale om jeres digitale muligheder
Hos Conecto tror vi på, at it handler om mennesker. Med fokus på vores kunders visioner og praktik, udvikler vi meningsfulde it-løsninger, der forandrer og forbedrer menneskers hverdag.
Ole K. Væhrens
Chief Commercial Officer
Telefon: +45 2944 3324
E-mail: okv@conecto.dk