DAB

20 år med Citrix: Anvendelsen af Citrix er eksploderet gennem årene!

20 år med Citrix: Anvendelsen af Citrix er eksploderet gennem årene!

Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) har i ca. 20 år anvendt Citrix som et strategisk værktøj i it-afdelingen. Citrix gør administration, opdateringer og opskalering af software nemt for it-afdelingen, samtidig med at driften er stabil, og der er fuld kontrol med brugernes adgang til applikationer. Selvom konkurrenter bider sig ind på markedet, forudser DAB, at man også i de kommende år vil have behov for Citrix.

”DAB har kørt Citrix i 20 år, og anvendelsen af Citrix er eksploderet gennem årene. Alting vokser. Officepakken vokser. Dokumentstyringssystemet vokser. Branchesystemet vokser. Vores systemer bliver større og tungere, og vi skal bruge flere servere. Så er det bare nemmere at give vores brugere adgang til applikationer gennem Citrix, så vi hurtigt kan vedligeholde, opdatere og opskalere fra centralt hold,” siger Jes Dichmann, systemadministrator i DAB.

Lynhurtig tilpasning til enhver situation

Igennem alle årene har Citrix givet DAB strategisk værdi. It-afdelingen består af 11 medarbejdere, der både udvikler, drifter og servicerer. Citrix er en stabil platform, der bidrager til at optimere ressourcerne, ved automatisk at stille applikationer til rådighed for brugerne og forenkle den administrative brugerflade. Derudover styrer Citrix, hvad den enkelte bruger har adgang til.

”Vi kører det lidt konservativt og restriktivt i forhold til at styre brugeradgangen. For det gør driften nemmere og sikrere. Det giver værdi i hverdagen, men så sandelig også under COVID-19, hvor vi var i stand til at give brugerne adgang hjemmefra i løbet af en formiddag. Vi skulle blot øge antallet af Citrix-licenser. Det, der tog mest tid, var at få indkøbt bærbare pc’er og headset fra leverandører. Men i løbet af få dage kunne vi tilbyde hjemmearbejdspladser til alle. Det kom bag på mange i organisationen,” siger han.

“Vi skal have en god mavefornemmelse og en følelse af tryghed med vores samarbejdspartner. Og det har vi med Conecto. Vi er ikke den største kunde, og vi har ikke store, fancy projekter. Og alligevel bliver vi altid hørt og får det fokus og den assistance, vi har behov for. Det er alfa og omega for os,”

Jes Dichmann, systemadministrator i DAB.

Om Dansk Almennyttigt Boligselskab

Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) administrerer og udlejer mere end 50.000 almene boliger.

DAB står for al daglig administration, udlejning, opkrævning af husleje, samt vedligeholdelse af boliger, bygninger og grønne områder. DAB har 250 personer ansat i administrationen fordelt på syv lokationer på Sjælland og i Jylland.

Fortsat behov for Citrix trods Cloud First-strategi

De fleste af DAB’s applikationer er on premises. Men Jes Dichmann forudser, at flere applikationer vil blive cloudbaserede, og at DAB skal tage stilling til, hvilke apps det giver mening at beholde on premises, og hvilke skal hentes som en service.

”Vi ser, som så mange andre virksomheder, fordelen i en Cloud First-strategi, og Microsoft 365 vil kunne levere flere og flere af de applikationer, vi har behov for. Men ikke alle applikationer kommer i cloud. Vi har bl.a. behov for at lave udtræk på data, hvilket ikke er muligt hos alle cloududbydere. Citrix vil også kunne give os en hurtig og smart adgang til de legacy applikationer, vi har on premises, og som ikke længere vedligeholdes. Derudover giver Citrix os mulighed for at forlænge levetiden af vores pc’er – simpelthen fordi der er færre performancekrav til de enkelte bærbare pc’er, når applikationer afvikles med delte ressourcer i datacenteret. Det giver os en markant besparelse i forhold til udskiftning af hardware. I det hele taget handler DAB med omtanke og forsøger at investere så klimavenligt som muligt. Bærbare pc’er, der indkøbes i dag, er Circular Computing. Så Citrix er stadig relevant for os at anvende – nu og i fremtiden,” siger Jes Dichmann.

Central Citrix-hub

Conecto har været fast samarbejdspartner og leverandør de seneste 15 år. Og det er betryggende for Jes Dichmann, at de Citrix-konsulenter han tidligere har arbejdet sammen med andre steder, nu er hos Conecto.

”Det fortæller mig jo bare, at Conecto er en central og dygtig Citrix-hub i Danmark. De rådgiver os intelligent og supporterer os 24/7/365. [LBR1] Derudover holder vi Conecto Technical Advisory-møder med Conecto en gang i kvartalet og snakker om vores udfordringer, og hvor løsningerne flytter sig hen. Vi skal have en god mavefornemmelse og en følelse af tryghed med vores samarbejdspartner. Og det har vi med Conecto. Vi er ikke den største kunde, og vi har ikke store, fancy projekter. Og alligevel bliver vi altid hørt og får det fokus og den assistance, vi har behov for. Det er alfa og omega for os,” siger Jes Dichmann.

 

Samarbejdet omfatter

  • Citrix kombineret med en Cloud First strategi – afhængigt af de konkrete applikationer.
  • Support 24/7/365 på Citrix
  • Adgang til de dygtigeste Citrix konsulenter
  • Conecto Technical Advisor-møder

 

Lad os tale om jeres digitale muligheder

Hos Conecto tror vi på, at it handler om mennesker. Med fokus på vores kunders visioner og praktik, udvikler vi meningsfulde it-løsninger, der forandrer og forbedrer menneskers hverdag.

Brian Sprogø

Head of Work Is Not A Place